“Hemmeligheder” af Vibeke B. Arildsen er en ny, dansk young adult-roman om Julie, 16 år, der måske kunne sige metoo, hvis hun ellers ville …
LÆS de to første kapitler af “Hemmeligheder” (PDF).
Handlingen i Hemmeligheder
Sammen med sin lillesøster, Marie, stikker Julie af i sin stedfars bil og kører ind i et træ på Fyn. Med i bagagen har Julie en række hemmeligheder, som langsomt afdækkes, mens nye problemer dukker op:
“Det hele starter med en køretur med mig bag rattet og min lillesøster Marie på passagersædet. Men allerede på Fyn stopper turen, simpelthen fordi et træ står i vejen.
Marie og mig havner på en lille grusvej, hvor vi møder Chika og Caroline fra Nigeria, en familie der dyrker cannabis, og en døende gammel mand og hans kone. Ja, og så selvfølgelig ham Kenneth, som går rundt udenfor med sin hund.
Vores far bor på Frederiksberg. Og da jeg endelig kommer over til ham, bliver jeg ved med at modtage truende og ubehagelige sms’er fra Fyn. Sammen med Kenneth finder jeg en løsning på det problem, en løsning, der ikke er helt ufarlig. Og læg så lige min klamme “bonusfar” og en skoleflytning oveni. Glemte jeg at sige forelskelse?
Men hvad, tror du egentlig, fik mig til at køre afsted i en bil?”
Bestil “Hemmeligheder” som klassesæt med rabat
Læs mere om vores tilbud på bøger til skoler og daginstitutioner.
Unge piger og problemer med bonusfædre
”Under mit arbejde med romanen talte jeg med en lærer, som fortalte mig, at hun ofte møder unge piger, der har problemer med deres mors nærgående kæreste,” fortæller Vibeke B. Arildsen. ”Det er et emne, som er svært at tale om, da det er meget tabubelagt. Måske kan bogen her sætte ord på noget, det er vigtigt at kunne reagere på.”
”På Fyn bliver Julie venner med to nigerianske kvinder, hvoraf i hvert fald den ene får besøg af usædvanlig
mange enlige mænd. Min inspiration stammer fra bestsellerforfatteren Chika Unigwe, der ikke selv er prostitueret, men har researchet blandt nigerianske prostituerede i Belgien. Jeg mødte Chika på Hald Hovedgaard, hvor vi boede sammen i to uger.”
”Selvom historien udvikler sig til lidt af en spændingsroman, har den klart et overordnet tema,” fortæller
Vibeke B. Arildsen. ”Unge piger og deres forhold til kroppen og forholdet mellem kønnene løber som en rød
tråd gennem fortællingen.”
Om forfatteren
Vibeke B. Arildsen er opvokset i Randers, men bor nu på Frederiksberg. Vibeke B. Arildsen er cand.mag. i dansk og teatervidenskab fra Københavns Universitet. Hun har bl.a. arbejdet for Danmarks Radio, National Museet og på Karen Blixen Museet, som hun stadig er tilknyttet. Hun har oversat flere end 30 børne- og ungdomsbøger fra svensk og tysk. “Hemmeligheder” er hendes femte roman.
Young Adult
Hemmeligheder hører til genren Young Adult, der henvender sig unge og voksne læsere. Vibeke B. Arildsens bog er Forlaget Eudors første udgivelse i denne genre.
PRESSEMATERIALE
Forside i høj opløsning (TIFF)
Pressemeddelelse i PDF-format
Pressemeddelelse i Word-format
Hent alt ovenstående som ZIP-fil
Fotos af Vibeke B. Arildsen (kan frit bruges i.f.m. omtale af bogen, når fotografen krediteres)