Så skete det: Det længede ventede bind 7 af sci-fi-eventyret “Gustav og Raketbroderskabet” er ankommet fra trykkeriet i Jylland og står nu på vores lager, parat til at blive distribueret til de ventende læsere.
Sci-fi og ramasjang
Der er masser af ramasjang og robotslagsmål at glæde sig til, når R-34 og Svein banker på Stellas hus og får en særdeles varm velkomst af Igor, der har arbejdet hele natten for at omdanne huset til en uindtagelig fæstning! Og når Gustav og Raketbroderskabet bliver overrasket i skoven af Xenias robotter og kun har Beriahs rustne exo-skelet til at forsvare sig med!
Robotkamp på liv og død
Handlingen i bind 7: Rumpigen Stellas onde stedmoder Xenia lander med sin rumflåde udenfor Grødby. Xenias robotter går i gang med at lede efter Stella og hendes far. Stella, Gustav og hans venner er ude i bunkeren i skoven for at vise deres fysiklærer det uhyggelige exo-skelet, rumskurken Beriah har bygget. Snart mødes de i en robotkamp på liv og død!
“Gustav og Raketbroderskabet 7: Tvekamp” er skrevet af Frank Madsen og indeholder over 90 dynamiske og medfortællende farveillustrationer tegnet af Sussi Bech.
Ekstra tech-sider bag i bogen
På bogens fire sidste sider fortælles om dødsstrålens historie, virkelighedens dødsstråler og du får forslag til sjove aktiviteter med dødsstråler!
Bestil bogen i dag.