Ørsted
Vidste du det om brødrene Anders og H.C. Ørsted?
mar
LÆS OGSÅ: Ørsted tegneserien begejstrer anmelderne
De to brødre var både i barndommen og i voksenlivet uadskillelige. Det hele begyndte i 1780-erne, hvor de to brødre voksede op på Rudkøbing Apotek, hvor deres far havde en driftig forretning.
Underviste sig selv
Konfirmationsgaven 2021: Tegneserien om H.C. Ørsted
Kun de rigeste borgere havde råd til at give deres børn mere undervisning. Skulle børn lære at skrive og regne, måtte degnen nemlig betales ekstra. Og skulle børn lære latin, fremmede sprog og andre eksotiske fag, der var nødvendige for at bestå adgangsprøven til Københavns Universitet, måtte man lede efter lærde borgere i byen, der kunne undervise børnene i disse fag mod betaling. Det er baggrunden for, at brødrene Ørsted blev undervist i tysk af en parykmager fra Lübeck, i litteratur af en norsk student, i engelsk af den lokale herredsfoged og i matematik af en landmåler, der boede hos deres forældre.
Herudover læste brødrene Ørsted bøger og underviste hinanden i det, de havde læst. Og da de blev gamle nok til at hjælpe til i faderens apotek, lærte han dem om kemi. Da Anders og Hans Christian Ørsted i 1794 tog til København for at begynde på Universitetet, skulle de først bestå en optagelsesprøve, blandt andet i græsk, latin og filosofi. På universitetet kunne de blive uddannet til læge, præst eller jurist. H.C. Ørsted valgte naturvidenskab, der var en del af lægestudiet, mens Anders Ørsted læste jura.
LÆS OGSÅ: H.C. Ørsted og elektromagnetismen
Skolesystemet på brødrene Ørsteds tid er et af de temaer, vi nævner i det gratis undervisningsmateriale, vi har udarbejdet i forbindelse med tegneserien.
Gift med Adam Oehlenschlägers søster
I tegneserien ankommer brødrene Anders og Hans Christian Ørsted til Elers kollegium i Store Kannikestræde 9, fulde af selvtillid og lyst til at erobre byen. De fik hurtigt venner, og en af dem var en ung studerende, Adam Oehlenschläger, som de hjalp med lektierne. Hans far var organist i Frederiksberg Kirke og senere slotsforvalter på Frederiksberg Slot, hvor Adam og hans lillesøster Sophie voksede op. Oehlenschläers statue står i dag i Søndermarken, der på brødrene Ørsteds tid var Kongens private have.
LÆS OGSÅ: Talk om Ørsted tegneserien i Rundetaarn en stor succes
I 1800 søgte Adam ind på jurastudiet ligesom vennen A.C. Ørsted, men da Romantikken kom til Danmark fra Tyskland, opgav Adam Oehlenschläger juristeriet for at hellige sig digtningen. I 1803 fik han sit store gennembrud med digtet “Guldhornene”. Året efter skrev han skuespillet “Aladdin”, inspireret af de tanker, H.C. Ørsted havde bragt med hjem fra sit ophold i Jena og Weimar – i skuespillet repræsenterer Aladdin intuitionen og Noureddin fornuften, eller naturfilosoffernes deduktive metode vs. den empiriske videnskabspraksis, som H.C. Ørsted begge fandt nyttige for videnskaben, hvis de blev brugt i forening.
Imens var Anders blevet forelsket i Oehlenschlägers lillesøster, den 20-årige Sophie Wilhelmine Bertha Oehlenschläger, som han blev gift med den 10. juli 1802. Hende møder vi også flere gange i tegneserien.
Til kamp for Trykkefriheden
Hvor H.C. Ørsted valgte naturvidenskaben, tog A.S. Ørsteds karriere udgangspunkt i studier af filosofi og jura, afsluttet med en juridisk embedseksamen med udmærkelse i 1799. I tegneserien ser vi, hvor hårdt han sled for at blive færdig med sin opgave.Samme år grundlagde Anders Ørsted sit ry med “Forsøg til en rigtig Fortolkning og Bedømmelse over Forordningen, om Trykkefrihedens grænser af 27. september 1799”, der fik indflydelse på de domme, der fremover blev afsagt i trykkefrihedssager. Ørsted var inspireret af Kants morallære, der ikke nød stor popularitet blandt Frederik 6 og hans nærmeste, men han fik alligevel ansættelse som assessor, først i Hof- og Stadsretten og fra 1810 i Højesteret.
I 1813 blev A.S. Ørsted udnævnt til deputeret i det danske kancelli. Fra denne post forsøgte han gennem de næste 35 år at påvirke regimet i liberal retning, især på trykkefrihedsområdet.
Gik op imod Kongen
Det bragte ham flere gange i modsætning til Frederik 6, der kunne være meget egenrådig og opfarende.
I Ørsted – Han satte strøm til verden skildres en situation fra 1817, hvor Kongen efter et tugthusoprør på Christianshavn nedsatte en kommissionsdomstol, der skulle dømme oprørerne uden mulighed for appel. Og hvis de skyldige ikke blev fundet, skulle straffen være decimering: Henrettelse af hver 10. indsat uanset skyld. Det ville Ørsted ikke medvirke til, hvorfor Kongen indkaldte ham til personlig skideballe og erklærede, at hvis Ørsted indgav sin afskedsbegæring, ville Kongen ikke stille sig i vejen. Ørsted fik dog lov til at forfatte et forsvarsskrift. Det udformede Ørsted på en så overbevisende og selvbevidst facon, at det var en ram kritik af den føjelighed, de øvrige deputerede havde udvist overfor Kongen. Det blev ikke taget mildt op.
2 x statsminister
Men Frederik 6 fyrede ikke Anders Ørsted, der også fortsatte sit virke under efterfølgeren Christian 8. Fra 1842 som statsminister (medlem af gehejmestatsrådet) helt frem til tiden efter enevældens afskaffelse, hvor han blev en del af den grundlovsgivende forsamling, medlem af Landstinget og en overgang i 1853 premierminister for Danmark.
Fandt på 2.000 nye danske ord
Udover naturvidenskaben var Hans Christian Ørsted også meget optaget af litteratur og det danske sprog. Han levede gennem mange år af at holde offentlige foredrag, hvor folk betalte for at se ham lave eksperimenter, og var derfor opmærksom på, at naturvidenskab skulle formidles på dansk i et alment tilgængeligt sprog. Det samme gjorde sig gældende i hans bøger. Især fremmedord gjorde han meget ud af at fordanske. I denne periode var det meget almindeligt, at præster, embedsmænd og lærde skrev og talte latin, fransk, tysk og engelsk, men Ørsted var overbevist om, at vejen til større anerkendelse og respekt for naturvidenskaben gik gennem formidling i et sprog, danskerne kunne forstå.
LÆS OGSÅ: Holdet bag Ørsted tegneserien i P1 Hjernekassen
H.C. Ørsted var i sit liv ophavsmand til omkring 2.000 nye danske ord: ilt, brint, vægtfylde, rumfang, autoritetstro, brugskunst, klangbund, mindretal, sammendrag og tidevand er blot nogle af dem, vi stadig bruger. Mange andre er gået i glemmebogen – som f.eks. betegnelsen “leerær”, som han gav aluminium, da han som den første i verden udvandt grundstoffet i (næsten) ren form i sit laboratorium i Studiestræde.
H.C. Andersens ven
H.C. Ørsted var også en af de første, der troede på H.C. Andersens talent og opfordrede ham til at satse på sine eventyr fremfor de romaner og skuespil, Andersen i begyndelsen selv mente sig kaldet til at skrive. Da H.C. Andersen i 1835 havde fået udgivet romanen “Improvisatoren”, sagde Ørsted til ham, at hvis romanen gjorde ham berømt, så ville eventyrene gøre ham udødelig. De var det mest fuldendte, Andersen efter hans mening havde skrevet. Eftertiden gav Ørsted ret.
Andersen og Ørsted var nære venner frem til Ørsteds død, og gennem alle årene spiste Andersen i det Ørstedske hjem mindst én gang om ugen, og Ørsted inspirerede Andersen til flere eventyr, bl.a. “Skyggen”.
Da Andersen i 1850 viste sin ven teksten til sin nye sang, mente Ørsted, at digteren havde glemt videnskaben og kom derfor med et forslag til et helt nyt vers, der passede ind mellem 3. og 4. vers i Andersens tekst.
Se tankelyn gik ud fra danske hjerner,
og lyste for den hele vide jord,
De vendte øjet op mod himlens stjerner,
og ned i løndomskraftens dunkle spor;
Du danske friske Strand,
Hvor øjet frit omsvæver,
Og frie blik til tankeflugt os hæver,
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!
I tegneserien “Ørsted – Han satte strøm til verden” oplever vi Ørsteds og Andersens allerførste møde i 1821, hvor den selvbevidste digterspire trænger sig på, mens Ørsteds hustru er i gang med at føde.
Grundlagde DTU
I begyndelsen af 1800-tallet var universitetet stadig mest et sted, man hovedsagelig uddannede præster, læger og embedsmænd. Naturvidenskaben var kun bifag, men H.C. Ørsted – der i 1817 var blevet udnævnt til professor – arbejdede målrettet for at udbrede kendskabet til og anerkendelsen af naturvidenskaben. I 1824 stiftede han et privat selskab med dette formål, Selskabet for Naturlærens Udbredelse, som stadig eksisterer.
Planer om en egentlig naturvidenskabelig læreanstalt begyndte dog at tage form i midten af 1820erne. I Ørsted – han satte strøm til verden skildres det, hvordan forslaget blev kastebold mellem forskellige institutioner, der var bange for deres eksisterende budgetter, indtil H.C. Ørsted udklækkede en plan, der på én gang løste universitetets økonomiske betænkeligheder og samtidig gav den påtænkte skole en mere videnskabelig karakter, end det oprindelig var tænkt. Polyteknisk Læreanstalt blev indviet den 27. januar 1829 og H.C. Ørsted blev dens første direktør. I dag hedder den Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og ligger i Kgs. Lyngby.
LÆS OGSÅ: Ørsted-tegnerne besøger Langeland
Disput med Grundtvig
H. C. Ørsteds sidste værk, ”Aanden i Naturen” (1849-50), er hans filosofiske testamente. Ørsted var en forsker, der forenede en dyb religiøsitet med sin videnskab, og hans opdagelse af elektromagnetismen passede smukt i hans syn på verden. For Ørsted var hele tilværelsen en åbenbaring af Guds fornuft, og et af beviserne var netop den sammenhæng, han fandt mellem elektricitet og magnetisme. Derfor mente Ørsted, at det var gennem studiet af naturen, at vi kunne få indsigt i Guds tanker.
N. F. S. Grundtvig mente ikke, at vi kunne finde Gud i naturen, men i det levende ord, og Ørsted og Grundtvig havde derfor en lang strid om forholdet mellem tro og viden. For Grundtvig var sammenblandingen af menneskers fornuft og guddommelig åbenbaring en vederstyggelighed, mens Ørsted mente, at videnskabsdyrkelse og gudstjeneste gik hånd i hånd.
