Nu i 3. oplag!
Hvad ville du sige til at flytte rundt og bo hos personerne i forskellige folkeeventyr? Og skrive breve hjem om dine oplevelser hos Guldlok, Aspepot og Den lille Havfrue?
Det handler Tove Krebs Langes billedbog om.
Efter at Anna har boet på bogreolen sammen med sin søster i mange år, trænger hun til at opleve noget nyt, så hun rejser ud i verden. Undervejs skriver hun breve hjem til sin søster og fortæller om de eventyrlige steder, hun kommer til, og de mange kendte personer, hun møder.
Og det er artige sager, hun har at fortælle om sine værter i sine breve: Om dagliglivet hos Guldlok og de tre bjørne, som hun hjælper med lidt af hvert. Om den lille havfrues storesøster, der stadig lever på havets bund. Om Askepot, der tabte sin glassko, som Anna får lov at bo i.
Annas rejse byder på spændende oplevelser, men en snak med en gammel ulv får Anna til at savne sin søster, og hun beslutter sig for at vende hjem til reolen.
“En herlig lige-ud-ad-eventyrvejen-bog. Med tegninger, man kan forstå, og ord, der åbner for en kilde af glemte spørgsmålstegn.” — Steffen Larsen, Politiken
LÆS OGSÅ “Eventyrrejsen” udgivet i Vietnam
Om Tove Krebs Lange
Tove Krebs Lange er født i Flensborg, uddannet i Bruxelles og på Skolen for Brugskunst (i dag Kunstakademiets Designskole). Hun har tegnestue på Nørrebro i København, hvor hun laver grafik og bøger til børn.