Niels Rolands tegneserie om den danske fysiker Niels Bohr, hans tid og hans opdagelser, der ændrede verden, som vi kendte den.
I 1913 fremsatte den unge, danske fysiker Niels Bohr sin teori om atomets opbygning. Den gav ham Nobelprisen i fysik og blev grundlaget for kvanteteorien.
På sit nybyggede institut for teoretisk fysik på Blegdamsvej blev Niels Bohr i 1920’erne en samlende faderskikkelse for en hel generation af fysikere fra hele verden. I det neutrale Danmark udvikledes en særlig anti-autoritær tradition, hvor verdensberømte fysikere som Schrödinger, Heisenberg, Einstein og Dirac i Mellemkrigstiden færdedes hjemmevant på Østerbro, diskuterede og udvekslede ideer.
Men med 2. verdenskrig blev leg til alvor. Niels Bohr og hans familie flygtede i 1943 til Sverige og siden til USA, hvor han blev tilknyttet Manhattanprojektet.
I tegneserien »Niels Bohr – Kvantespring i København« fortæller Niels Roland historien om Niels Bohrs liv, om kvantefysikkens udvikling i det 20. århundrede og om perspektiverne helt frem til i dag, hvor København igen er blevet centrum – nu for forskningen i kvantecomputere.
Nomineret til Claus Deleuran Prisen i kategorien “Bedste Danske Tegneserie”.
Andre købte også:
Videoer
I en række videoer besøger Niels Roland Niels Bohrs gamle institut på Blegdamsvej og fortæller og Danmarks største fysiker, hans tid og hans opdagelser. Materialet kan frit anvendes i forbindelse med omtale af tegneserien.
Niels Bohr 1:
Om owboyfilm og teorien om helten med den hvide hat
Niels Bohr 2:
Auditorium A og Den ultraviolette Katastrofe
Niels Bohr 3:
Besøg på Niels Bohrs kontor
Niels Bohr 4:
Niels Bohrs bord, et offer for emergens
Om forfatteren
Niels Roland har været freelance-tegner og -fortæller siden 1986 og har siden tegnet for de fleste danske aviser og forlag samt adskillige fagblade. 2005-2020 tegnede han bl.a. tegneserien “Kloge hoveder” for Weekendavisen, I 2022 blev han hyret af Videnskabsår22 til at skrive og tegne en ugentlig, humoristisk tegneserie for børn med videnskab som tema, som med “Rolands univers” udgives i samlet form.