Med dette tilbud modtager du alle vore populære, videnskabelige tegneserier i én samlet pakke:
- Ørsted – Han satte strøm til verden: To af Danmarks førende tegneserieskabere, Ingo Milton og Sussi Bech, har i samarbejde med Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker ved DTU Space Institut for Rumforskning, lavet en 80-siders graphic novel om en af Danmarks største naturvidenskabsmænd. Ottende oplag – nu trykt i over 6.500 eksemplarer!
- Niels Bohr – Kvantespring i København: Niels Rolands tegneserie om den danske fysiker Niels Bohr, hans tid og hans opdagelser, der ændrede verden, som vi kendte den.
- Københavnermysteriet: En tegneserie-thriller, hvor handlingen er henlagt til Københavns museer og seværdigheder ved nattetide, og hvor hovedpersonerne – og læseren – indføres i 2.500 års fysikhistorie.
- Runernes verden: Tegneserien om runeskriftens næsten 2.000-årige historie. Nu i 3. reviderede oplag – med den nyeste forskning om Jellingstenen!
- Rolands univers: Videnskab for børn – på den sjove måde! Tag med lille Bohr, frøken Lehmann og professor Roland på rejse til Mars, til fortidens dyreliv eller tilbage til universets begyndelse.
Bøgerne kan også bestilles enkeltvis:
Anmelderne skrev:
Om Ørsted: “Det mest originale bidrag til fejringen af Ørsted, jeg hidtil har set, er nok tegneserien eller den grafiske roman “Ørsted – Han satte strøm til verden”. Tegneserien er et visuelt, originalt og begavet bidrag til forståelsen af Ørsted og hans samtid.” — Jens Ramskov, Ingeniøren
Om Niels Bohr: “Niels Roland er en virkelig dygtig formidler og hans illustrationer er rigtigt velegnede til at illustrere nogle af de mest komplicerede forklaringer, som optræder undervejs.” — Torben Bille, Kulturkapellet
Om Københavnermysteriet: “Solidt forsøg på formidling af basal fysik-historie. Hvis man har et teenage-barn, som er lidt beåndet af undren over, hvordan verden fysisk hænger sammen, kan det måske være en skæg gave at give.” — Thomas Tomcat, Nummer9.dk
Om Runernes verden: “Hvis man gerne lynhurtigt og på en spændende og lækkert visualiseret måde vil dykke ned i runernes historie, så er det simpelthen RUNERNES VERDEN, man skal have fat i!” — Mads Bluhm, bibliotekar