10. september udgiver Forlaget Eudor Simon Petersens tegneserie, PUNK LIFE CRISIS, en graphic novel om musikmiljøet og Simons midtvejskrise, der fører til en karriere som hæs forsanger i det fiktive punkband P.M.B. En tegneserie om den moderne mands flugt fra ansvar, terminer og bleskift. Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond.
Udkommer 10. september
112 sider
17,0 x 24,2 cm
Softcover m/ flaps
Pris DKK 185,00
Pressekit
Simon Petersen kan kontaktes for interviews på simonpetersen@yahoo.com
Presseeksemplarer af tegneserien kan bestilles på presse@eudor.dk
Læs de to første kapitler fra tegneserien som PDF.
LÆS: Anmelderne vilde med PUNK LIFE CRISIS
Illustrationerne nedenfor kan frit anvendes i forbindelse med presseomtale af PUNK LIFE CRISIS. Klik på dem for at downloade dem i høj opløsning (300 dpi) eller klik her for at hente dem alle som én ZIP-fil:
Handlingen
Simon nærmer sig de 40. De gamle punk-venner (“Snotklud” og “Lakridsen”) er blevet fucking breeders og er flyttet til Vanløse. Deres planer om at bruge økologiske stofbleer er hurtigt blevet til billige supermarkedsbleer. Kampen mod kapitalismen må udsættes, og det forhadte “lortesystem” har skaffet både lejlighed og børnepenge til dem. Det er slut med koncerter og drukture.
Kun Simon drømmer stadig om at blive forsanger i et punkband, inden det er for sent.
En aften giver Simon den fuld gas til metal karaoke i Kødkværnen, og miraklet sker: En dude tilbyder ham posten som forsanger i sit nye punkrock-band. Simons drøm om at blive en ny Joey Ramone udvikler sig hurtigt til et mareridt af skænderier, druk, vold og nedbrudte varevogne på den tyske autobahn, da bandet tørner ud på sin første (og sidste) Europa-turné.
Om Simon
Simon Petersens gennembrud var tegneserien “Necropolis” sammen med Cav Bøgelund. I 2015 skrev han tegneserien “Kim” baseret på Kim Larsens liv. “Punk Life Crisis” er Simons mest ambitiøse tegneserieværk til dato. Simon Petersen er uddannet lærer og underviser på Esbjerg International School i dansk og billedkunst, når han ikke laver tegneserier. Instagram @Sajmonsays78
Klik på billedet for at hente det i højeste opløsning.
Der er lukket for kommentarer.