Tegneserien om Ørsted: Sådan blev den til

H.C. Ørsted er en af Danmarks allerstørste naturvidenskabsmænd.Hans påvisning af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme skabte forudsætningen for, at vi i dag kan tænde lyset, bruge vores telefon og køre en tur i vores elbil.

I 200-året for denne opdagelse fortælles H.C. Ørsteds liv nu for første gang som tegneserie. Det er to af Danmarks førende tegneserieskabere, Ingo Milton og Sussi Bech, der har skrevet og tegnet tegneserien “Ørsted – Han satte strøm til verden” i samarbejde med Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker ved DTU SPACE Institut for Rumforskning.

LÆS OGSÅ: H.C. Ørsted og elektromagnetismen

Albummet giver et uhyre detaljeret og nøjagtigt billede af H.C. Ørsted og hans samtid. I denne artikel slår vi ned på nogle af de begivenheder og historiske detaljer, som Sussi, Ingo og Jens Olaf har skullet undersøge og tage stilling til undervejs, da de arbejdede med tegneserien om H.C. Ørsteds liv:

Elers kollegium

“Ørsted”-tegneserien bringer læseren rundt i København omkring år 1800. På billedet øverst på denne side ser vi således Elers kollegium i Store Kannikestræde 9, hvortil brødrene Anders og Hans Christian Ørsted ankom i 1795.

Som et eksempel på, hvor omfattende research, der er foretaget under udarbejdelsen af “Ørsted”, kan det nævnes, at den ene af tegnerne, Sussi Bech, selv har boet på kollegiet. Det var dog i 1981, hvor kollegiet så lidt anderledes ud end på brødrene Ørsted tid.

Første raketbombardement af civile

I 1807, da Ørsted var i slutningen af tyverne, var England i krig med Napoleons Frankrig og ville sikre sig den danske krigs- og handelsflåde, inden Napoleon fik fingre i den. Danmark var neutral og kunne ikke efterkomme Englands krav, uden at det af Frankrig ville kunne ses som en engelskvenlig handling. Derfor ankom den engelske flåde for at tage flåden.

“Denne måde at føre krig på er den grusomste af alle, thi man overøste byen i en tid af 3 gange 24 timer med mere end 12.000 bomber, brandkugler o.s.v. uden at et forsvar var muligt,” skrev H.C. Ørsted efterfølgende i et brev til vennen Adam Oehlenschläger.

Den congrevske brandraket

Da landets regent, Kronprins Frederik, nægtede at udlevere skibene, begyndte englænderne 2. september at bombardere København 12 timer i træk, og det gentog sig de følgende to nætter. Til københavnernes skræk brugte englænderne et helt nyopfundet våben: Den congrevske brandraket. Den var opfundet i 1804 af Sir William Congreve og en forbedring af de raketter, englænderne selv var blevet mødt med i Indien, da de kæmpede mod Hyder Ali, prins af Mysore, i 1790erne.

Congreve var selv med og konstaterede med tilfredshed, at det var hans 300 raketter affyret af 16 mand, der mest effektivt satte København i brand. Det var en oprejsning efter nogle år, hvor den engelske presse havde latterliggjort hans opfindelse, uden at han for alvor havde kunnet demonstrere dens effektivitet. Efter Københavns overgivelse vandrede han selv rundt i forklædning for at besigtige resultaterne. Han var begejstret og rapporterede hjem, at hvis så få raketter og så få mænd kunne anrette så stor skade, hvad kunne flere raketter og flere mænd så ikke udrette?

Kanonføde

Kunne H.C. Ørsted være endt som kanonføde på et blokskib under slaget på Reden?

“Det er ikke umuligt,” siger Ingo, “for i foråret 1801 havde Ørsted i lighed med mange studenter meldt sig ind i Kongens Livkorps for at forsvare Danmark mod Engelskmanden. Kropslig udmærkelse var dog ikke den 23 årige adjunkts stærkeste side. Manden, der først indså dette, var måske Ludvig Manthey, ejeren af Løveapoteket, som Ørsted bestyrede. Han blev Ørsteds nære ven og mentor gennem hele livet og hjalp ham til at indse, at hans evner tjente landet bedre på anden måde. Det har vi naturligvis med i vores tegneseriefortælling om Ørsted.”

Kuglepostvognen

Da Ørsted i sommeren 1820 havde undersøgt det nye fænomen, elektromagnetismen, og i juli nedfældet sine iagttagelser, lod han dem trykke i en fire siders latinsk afhandling, som han sendte til kollegaer og videnskabelige selskaber i hele Europa.

Men hvordan kom brevene af sted til modtagerne? I tegneserien sker det med kugleposten – en på Ørsteds tid helt ny og hurtig postrute fra København til Korsør, over Fyn og videre fra Lillebælt til Altona.

Siden 1815 havde seks specialbyggede vogne sørget for, at posten på rigets vigtigste kommunikationsrute kom hurtigt og sikkert frem. Posten lå trygt og tørt i en kurv lavet med kurvefletning og beklædt med gulmalet lærred, ophængt i jernbøjler med læderremme. Det utraditionelle design umuliggjorde al passagertransport, så posten ikke blev forsinket af, at kusken lod sig overtale til at tjene en ekstra skilling.

På tegningen kan man se tegnernes vej fra skitse til færdig tegning.

Copleymedaljen

Ørsteds opdagelse vakte hurtigt genlyd i Europa. På fotoet er tegnearbejdet i gang på en sekvens i albummet, hvor H.C. Ørsted i efteråret 1820 holder et selskab, der afbrydes, da han får overbragt The British Royal Societys Copleymedalje, den højeste videnskabelige udmærkelse på den tid og den ældste, stadigt eksisterende videnskabelige pris. Den har været uddelt siden 1731 og gives til “enestående bedrifter i enhver gren af videnskaben”, dog oftest indenfor fysik og biologi. Flere andre danske naturvidenskabsmænd har modtaget Copleymedaljen, bl.a. Niels Bohr i 1938.

H.C. Ørsteds bror, Anders Sandøe Ørsted