Københavnermysteriet: Mystik i København, anonyme breve og jagten på fysikkens hellige gral
En ny tegneserie-thriller, hvor handlingen er henlagt til Københavns museer ved nattetide, og hvor hovedpersonerne – og læseren – indføres i fysikkens 2.500 årige historie og kommer på sporet af, hvordan naturens kræfter hænger uløseligt sammen og (måske) udspringer af den samme urkraft.
Københavnermysteriet – Jagten på naturens enhed er en ny tegneserie af Sussi Bech og Jens Olaf Pepke Pedersen, der også stod bag 2020s mest solgte danske tegneseriehistorie, ”Ørsted – Han satte strøm til verden”, der foreløbig har solgt i over 5.500 eksemplarer.
Handlingen i Københavnermysteriet
De fire gymnasieelever Thomas, Astrid, Beck og Guldbrandtsen har dannet den hemmelige loge Per Segnities ad Astra (Med dovenskab mod stjernerne) med det uædle formål at slippe så nemt igennem gymnasiets fysiktimer som muligt. Sammen har de svoret en dyr ed om aldrig at åbne en fysikbog eller aflevere en fysikrapport, de selv har skrevet.
Men en dag modtager de hver et brev fra den mystiske ”F” om at give møde klokken 20 forskellige steder i København. Thomas tropper op på Glyptoteket, hvor han narres til at overvære en forelæsning om, hvordan den moderne fysik bygger på idéer, der opstod i det antikke Grækenland. Da “F” viser sig, ender det med en sporløs jagt gennem Palmehaven, og det eneste udbytte er en ny invitation til endnu et møde. Det samme sker for Guldbrandtsen, der lokkes ned i Frederiksbergs cisterner, Beck op i Rundetaarn og Astrid ind i Det Kongelige Biblioteks læsesal kort før lukketid. De fire beslutter at arbejde sammen om at fange “F”.
Sporene fører dem til de historiske lokaler og underjordiske gange på Niels Bohr Instituttet i København og en lang nat, hvor jagten på “F” kulminerer. Om eleverne når at afsløre ”F” og stifte bekendtskab med fysikkens hellige gral i form af den endelige Teori om Alting, skal ikke afsløres her.
Pressefotos
Højreklik for at downloade pressefotos i høj opløsning. Alle billeder kan frit anvendes i forbindelse med presseomtale af tegneserien.
- Download ZIP-fil med pressefotos (inkl. tegneseriens forside)
- Download ZIP-fil med 3 sider fra tegneserien (TIF, 300 dpi)
Om Sussi Bech
Født 1958 i Birkerød. Uddannet på Skolen for Brugskunst 1983. Har lavet over 30 tegneseriealbum med Nofret, Aida Nur, Egtvedpigen og andre figurer – ofte med oldtiden som tema. Har desuden leveret tegneserien Eks Libris til Weekendavisen og illustreret 150 børnebøger. Har modtaget bl.a. BØFA-prisen, Ping-prisen, Orla-prisen og den svenske Adamsonstatyetten. www.sussibech.dk
Om Frank Bruun Madsen
Født 1962 i Kalundborg. Professionel tegneserieskaber siden 1983 med bl.a. tegneserierne Jim Spaceborn, Kurt Dunder og fra 2010-2020 satireserien Eks Libris i Weekendavisen, som han skrev manuskript til. Har siden 2009 skrevet 23 børnebøger, illustreret af ham selv eller hustruen Sussi Bech, bl.a. Snus Mus, Gustav & Raket-broderskabet og Alf vil ha’ et kæledyr NU! Modtog Hanne Hansen Prisen i 2017. www.frankmadsen.dk
Om Jens Olaf Pepke Pedersen
Født 1958 i Aabenraa, ph.d. i fysik og seniorforsker på DTU Space, hvor han forsker i klimaæringer og arbejder med anvendelse af satellitdata. Har tidligere arbejdet på Aarhus og Københavns Universiteter, forskningscentret CERN i Geneve samt på flere amerikanske universiteter. Skriver om videnskab for Weekendavisen, redaktør af fysik- og astronomitidsskriftet Kvant. www.pepke.dk
Om Københavnermysteriet
- 60 sider tegneserie med 14 sider efterskrift om fysikkens og enhedsteoriens historie
- Handlingen udspiller sig på Glyptoteket, i Cisternerne på Frederiksberg, i Rundetaarn, på Det kongelige Biblioteks gamle læsesal, Elers kollegium, Østre Elektricitetsværk, GEUS’ kantine, Naturhistorisk Museum og Niels Bohr Instituttet.
- Arbejdet med tegneserien er støttet økonomisk af Novo Nordisk Fonden.
- “Københavnermysteriet – Jagten på naturens enhed”
- Udkommer fredag den 14. april 2023
- 80 sider i farver, 31,5 x 23,5 cm, hardcover
- Udgives af forlaget Eudor, www.eudor.dk
Kontakt
- Pressekontakt, billedmateriale mm.: Forlaget Eudor, 30704714, post@eudor.dk
- Tegner Sussi Bech, 20487635, post@sussibech.dk
- Forfatter Frank Bruun Madsen, 30704714, post@frankmadsen.dk
- Forfatter og videnskabelig tovholder Jens Olaf Pepke Pedersen, 28918774, jopp@pepke.dk