Frank Madsens og Sussi Bechs satire-tegneserie “Eks Libris” har siden 2012 kunnet købes i trykt udgave, men først nu har der været tid og overskud til at forberede en digital udgivelse af serien.
Eks Libris er 2 gange nomineret til Claus Deleuran Prisen i kategorien ”Danmarks bedste tegneserie”.
Nye forsider
I forbindelse med udgivelsen som e-bøger er alle seriens digitale bind blevet forsynet med forsider i nyt, forenklet design.
Selve striberne fremstår uændrede i forhold til de trykte udgaver.
Eudor førende med e-tegneserier i Danmark
Kun Lindhardt & Ringhof har med Rasmus Klump-serien flere digitale tegneserietitler på markedet, der fortsat domineres af printtitler.