Bind 7 af vores anmelderroste science-fiction-bogserie for børn, “Gustav & Raketbroderskabet”, udkommer i september. Her bliver vore helte jagtet af robotter med dødsstråler. Men findes dødsstråler i virkeligheden?
Hvert bind i bogserien om Gustav sluttes af med faktasider, der handler om emner som rumfart, teknik og liv på andre planeter. I bind 7 stiller (og besvarer) vi spørgsmålet om dødsstråler.
Det begyndte i 1890’erne
I slutningen af 1800-tallet opdagede videnskabsmænd usynlige stråler med hidtil ukendte kræfter, f.eks. røntgenstrålen, der kunne gå igennem alt undtagen knogler og metal. Siden opdagede man også gammastråling, alfastråling og betastråling og mange andre former for stråling, der var usynlige for mennesker.
De første dødsstråler i fiktionen
Hurtigt begyndte folk at forestille sig våben, der med sådanne stråler kunne ødelægge mål på lang afstand. Den engelske forfatter, H.G. Wells, skrev i 1898 romanen “Klodernes kamp”, hvor jorden blev erobret af rumvæsener, der brugte varmestråler (heat rays). Wells var en fremsynet mand, der i sine bøger også forudså tanks (i 1903) og luftkrig (i 1907).
Dødsstråler: Svært i virkelighedens verden
Men i virkelighedens verden lod dødsstrålerne vente på sig. Det var nemlig ikke så nemt at sende store mængder energi over lange afstande. For det er svært at holde strålen – og dens energi – samlet, så den rammer ét punkt. Det er nødvendigt, for ellers sker der ikke meget mere, end når man tænder for en lampe.
Gennembruddet: Laseren
I 1960 opfandt man laseren. For første gang kunne sende koncentrerede stråler af energi over større afstande. Laser blev hurtigt populær som “dødsstråle” i tv-serier og film som “Star Trek” og “Star Wars”. Og i 2013 skød våbenproducenten Lockheed Martin et Qassam-missil ned med deres ADAM-laser, mens det fløj gennem luften.
“Gustav & Raketbrodetskabet” bind 7 får titlen “Tvekamp” og udkommer til september. Bøgerne kan købes hos boghandleren eller bestilles i vores netbutik.