Den Store H.C. Andersen Eventyrbog
2. oktober udgiver Forlaget Eudor “Den Store H.C. Andersen Eventyrbog”, hvor 89 illustratorer fra Dansk Forfatterforening hver fortolker et udvalgt tekststykke fra 89 eventyr, der alle er skrevet af H.C. Andersen.
Hvert opslag i bogen præsenterer et nyt af Andersens eventyr i form af eventyrets titel, et udvalgt citat og en illustrators unikke fortolkning af eventyret
- Om forslag til bogens anvendelse i skoler og gymnasiet – læs her.
Billedet som indgang til H.C. Andersens eventyr
“Den store H.C. Andersen eventyrbog” inviterer dig indenfor i H.C. Andersens eventyrverden. Men ikke som du plejer at møde hans eventyr i en bog, hvor du læser alle de bogstaver og ord, der engang flød fra hans pen. Nej, i denne bog møder du først og fremmest hans eventyr som illustrationer. Du skal give dig tid til at kigge grundigt på hver enkelt illustration og tænke over, hvad det er du ser. Mærk efter hvilken stemning, der folder sig ud på papiret og hvad illustrationen får dig til at tænke på.
Illustrationerne herover må frit anvendes i forbindelse med omtale/anmeldelse af “Den Store H.C. Andersen Eventyrbog”. Download som ZIP-fil.
Et væld af kunstneriske teknikker
Nogle tegner med blyant og tusch, andre klipper og skærer i papir, nogle maler med akvarel og akryl og mange tegner og redigerer digitalt. “Den Store H.C. Andersen Eventyrbog” er bygget op i alfabetisk rækkefølge efter illustratorens efternavn. På hvert opslag finder du eventyrets titel og et citat fra det pågældende eventyr.
Nye blikke på ukendte og velkendte eventyr
Nogle af eventyrene kender du helt sikkert godt i forvejen, men de fleste er ikke så kendte. Du finder måske en illustration i bogen, som vækker noget særligt i dig og derfor får du lyst til også at læse hele eventyret. Måske er det et eventyr, du har læst før, måske er det første gang du læser det. Du kan finde alle eventyrene fra denne bog i H.C. Andersens samlede eventyr eller på nettet.
Vi puster nyt liv i ukendte og velkendte eventyr ved at fokusere på den illustrerede fortælling. Vi håber at “Den Store H.C. Andersen Eventyrbog” vil få dig til at se anderledes på H.C. Andersens eventyr.
De 89 illustratorer i “Den Store H.C. Andersen Eventyrbog”
Med “Den Store H.C. Andersen Eventyrbog” får du illustrationer af Birgitte Ahlmann, Mette-Kirstine Bak, Nis Bangsbo, Hanne Bartholin, Jette Bastian, Bente Bech, Christoffer Gertz Bech, Tea Bendix, Tomas Björnsson, Karen Borch, Annemette Bramsen, Beatrice Brandt, Jeanette Brandt, Rasmus Bregnhøi, Lilian Brøgger, Toril Bækmark, Katrine Clante, Els Cools, Otto Dickmeiss, Stephanie Donsø, Jarl Egeberg, Eva Ehler, Dina Gellert, Kirsten Gjerding, Anja Gram, Anna Grandt-Nielsen, Ane Gudrun, Pia Halse, Susanna Hartmann, Gurli Henneberg, Peter Hermann, Lars Horneman, Anna Jacobina Jacobsen, Katrine Louise Jakobsen, Helle Vibeke Jensen, Louise Thrane Jensen, Sille Jensen, Søren Jessen, Louise Johannesen, Rasmus Julius, Zarah Juul, Bob Katzenelson, Anna Margrethe Kjærgaard, Lotte Kjøller, Ina Korneliussen, Inger-Lise Kristoffersen, Hanne Kvist, Josephine Kyhn, Tove Krebs Lange, Alice Snerle Lassen, Pernelle Laulund, Lea Letén, Karsten Mungo Madsen, Mette Marcussen, Winnie Meisler, Sofie Lind Mesterton, Jan Mogensen, Lars-Ole Nejstgaard, Mine Anne Sofie Neumann, Hanne Louise Nielsen, Lars Vegas Nielsen, Martine Noring, Anne Pedersen, Erik Petri, Birde Poulsen, Marie Priem, Claus Riis, Lise Rønnebæk, Kirsten Raagaard, Claus Rye Schierbeck, Line Malling Schmidt, Ursula seeberg, Gitte Skov, Rie Skovgaard, Kamila Slocinska, Stine Spedsbjerg, Nadia Staldgaard, Sira Stampe, Runa Steppinge, Oliver Streich, Susanne Thea, Kirsten Tind, Jesper Tom-Petersen, Mette Uldal, Simon Væth, Kamilla Wichmann, Gunnar Wille, Anya Winqvist og Annika Øyrabø.
“Den Store H.C. Andersen Eventyrbog” udkommer 2. oktober 2022. Udgivelsen af Den Store H.C. Andersen Eventyrbog markeres med en reception i H.C. Andersens Hus i Odense på selve udgivelsesdagen kl. 15.00.
- 208 x 278 mm
- 232 sider, hardcover
- Vejl. pris: 289,00 kr.
- Med forord af Niels Bjørn Friis, Museumsinspektør ved Odense Bys Museer / H.C. Andersens Hus
- Redaktører: Tomas Björnsson, Marie Priem, Line Malling Schmidt , og Annika Øyrabø
- Ekstern redaktør: Sara Vindum Barbou des Places
I samme format og udstyr som successen “Den Store Ordsprogsbog”, som llustratorerne i Dansk Forfatterforening og Gyldendal udgav i 2015.
Andre gode eventyrbøger fra Eudor
Bestil også: Den flyvende Kuffert. En skøn billedbog af Orlaprismodtageren Sussi Bech. Baseret på et Hans Christian Andersens allerførste eventyr fra 1839 og illustreret med Sussi Bechs smukke, orientalske stemningsbilleder fra 1800-tallets Istanbul. Kun DKK 149,00 + fragt.
Bestil også: Eventyrrejsen. Tove Krebs Langes herlige billedbog om Anna, der trænger til at opleve noget nyt og rejser ud i verden for at bo hos personerne i forskellige folkeeventyr og skrive hjem til sin søster om sine oplevelser hos Guldlok og de tre bjørne, den lille havfrues storesøster, Askepot og mange andre. Kun DKK 229,00 + fragt.