fbpx

Den Blå Amulet: 4 letlæste fantasybøger fra 9 år

Fantasybøger Den Blå Amulet - klassiske bøger til børn

Den Blå Amulet: 4 letlæste fantasybøger fra 9 år

Margot Andreasen har skrevet fire spændende fantasybøger, som vi nu udgiver som e-bøger.

Serien “Den Blå Amulet” handler om drengen Lino, der på sin 12 års fødselsdag får en amulet i gave. Amuletten bærer en skjult kraft og Lino får at vide, at hans far var den gamle konge, som blev dræbt af den onde, nye konge Broto. Da Lino bliver sendt på arbejde i minerne, stikker han af til de hvide bjerge, hvor oprørerne holder til.

Bøgerne er rigt illustreret af Sussi Bech og skrevet i et letlæst sprog (lix 11-12).

De fire fantasy-e-bøger er i EPUB/fixed format. Køb e-bøgerne hos din internetboghandler eller lån dem på eReolen!

Om “Den Blå Amulet”

fantasybøger Den blå amulet 1 EN SKYGGE PÅ HIMLEN
Bind 1

I det blege lys fra månen ser Lino en enorm skygge på himlen. Nu kan han se, hvad det er. Det er Narno, den røde drage. Hvis den får færten af ham, er det slut. Han presser sig ned i de skarpe torne.

 

fantasybøger Den blå amulet 2 EN HÆR AF GULE ØJNE
Bind 2

På den anden side af hulen fører gange i alle retninger. Men for at komme derhen er Lino nødt til at gå forbi det store spind. Tap, tap, tap. Store kløer slår mod gulvet på vej hen mod ham.

 

fantasybøger Den blå amulet 3 DET RØDE MÆRKE
Bind 3

På én gang blotter ormen sine store hugtænder og svajer fra side til side. Så retter den sine fire øjne mod Lino. Lino kæmper, vil lukke øjnene. Den vil tage magten over ham.

 

fantasybøger Den blå amulet 4 DEN NYE KONGE
Bind 4

Aja sidder på Bianco, sin stolte, hvide hingst, med Lue ved sin side. Så kommer Brotos hær. Lino snapper efter vejret. Så mange! Mange, mange flere end dem selv.

 

Om forfatteren

Margot Andreasen er født i 1950, har arbejdet som børnebibliotekar og debuterede som forfatter i 2001. Hendes omfattende forfatterskab for børn rummer såvel fantasybøger, gyserhistorier samt hestebøger.

Om illustratoren

Sussi Bech er født i 1958. Hun har lavet over 20 tegneseriealbum, ofte med oldtiden som tema, og tegner “Eks Libris” hver uge til Weekendavisen. Desuden har hun illustreret ca. 150 børnebøger. Sussi har modtaget BØFA-prisen, Ping-prisen og den svenske Adamsonstatuetten.

Andre bøger af Margot Andreasen

Forlaget Eudor udgav i foråret fantasy-trilogien “Lias Kamp” som e-bøger (vandmærket PDF), der fås i boghandelen og kan lånes på eReolen. Med udgivelsen af “Den blå Amulet” kan vi tilbyde 7 fantasy-titler for børn med lavt lixtal og højt spændingsniveau! Køb e-bøgerne hos din internetboghandler eller lån den på eReolen!

Dansk fantasy