Der har været meget snak i bogbranchen om stigende papirpriser og papirmangel. Det var også de foruroligende meldinger, vi fik fra vores trykkerier i starten af 2022.
Men siden krigen i Ukraine begyndte, har vi fået rigtig mange henvendelser fra trykkerier fra især Baltikum og Polen, der vil trykke vores bøger og tegneserier til en konkurrencedygtig pris eller i en bedre kvalitet til samme pris.
Billigere trykpriser deles med kunderne
Den besparelse har vi valgt at dele med vore kunder.
Da 3. oplag – det hidtil største – af Nofret – Samlede historier I ankom fra trykkeriet i går, besluttede vi derfor at fejre det. Vi har nemlig sat prisen på alle fire samlebind permanent ned fra 425,00 DKK til 399,00 DKK.
Prisnedsættelsen er sket på Bogportalen, i vores webshop og når forhandlerne fremover bestiller bøgerne hjem.
Samtidig har vi efterkommet opfordringen fra brancheorganisationen Danske Forlag. Fremover trykker vi alle vore titler på FSC-certificeret papir.
Faktisk har det allerede siden sommeren 2022 været regelen snarere end undtagelsen, men fra 2023 vil alle nye titler fra Eudor være trykt på papir, der stammer fra bæredygtig produktion.
Herover: 3. oplag af Nofret – Samlede historier I pakkes ud. Samlebindet indeholder de tre første historier med Nofret, “Flugten fra Babylon”, “Amons gemalinde” og “Kætterkongens hof”.
Femte gang “Flugten fra Babylon” optrykkes på dansk
Nofret – Samlede historier I er en af vore populæreste titler. Det var derfor med fornøjelse, vi ved modtagelsen af 3. oplaget kunne konstatere, at det nye offsettrykte oplag stod med knivskarp sort streg og smukke farver.
Dette bind indeholder de tre første historier med Nofret: “Flugten fra Babylon”, “Amons gemalinde” og “Kætterkongens hof”. Det er dermed femte gang, at disse historier optrykkes på dansk.
De to første oplag var ordinære albumudgaver i softcover fra Carlsen, mens Nofret – Samlede historier I altså nu siden 2018 er optrykt i tre oplag for at dække efterspørgslen.
Herover: Til Eudors samlebindsudgave af Nofret blev Sussis oprindelige farvelægninger til det første Nofret-album, “Flugten fra Babylon”, fundet frem og scannet ind påny, så læserne kunne nyde historien med de farver, Sussi oprindelig havde tænkt sig.
Den hidtil flotteste udgave af “Flugten fra Babylon”
Som vi har fortalt tidligere, var det først med udgivelsen af Nofret – Samlede historier I, at Nofret-fans kunne nyde Sussi Bechs farvelægning af “Flugten fra Babylon”, sådan som hun oprindelig havde tænkt den.
Farverne i Carlsens oprindelige albumudgave var nemlig scannet helt katastrofalt, så alle siderne så ud, som om der var tordenvejr i det gamle Egypten, og alle figurerne var armygrønne i huden. Kun en masse efterfølgende håndarbejde på Carlsens tegnestue, hvor farven manuelt blev dæmpet eller skrabet helt væk i den blå trykfilm, fik slutresultatet til at se nogenlunde ud, så læserne ikke opdagede noget.
Men til Eudors samlebind blev Sussis originale farvelægninger scannet ind påny, og i det nye 3. oplag fremstår “Flugten fra Babylon” så skarpt og farveægte som aldrig før!
Vi bruger cookies til at optimere dit besøg på hjemmesiden, sikre funktionalitet, generere statistik og huske dine præferencer samt til optimering af markedsføring på sociale medier. Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Vær opmærksom på, at hjemmesiden muligvis ikke fungerer optimalt, hvis du ikke accepterer cookies.
Vi bruger cookies til at optimere dit besøg på hjemmesiden, sikre funktionalitet, generere statistik og huske dine præferencer samt til optimering af markedsføring på sociale medier. Du kan altid trække dit samtykke tilbage. Vær opmærksom på, at hjemmesiden muligvis ikke fungerer optimalt, hvis du ikke accepterer cookies.
Alle cookies, der er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden, herunder webshoppen og vores ordresystem.
Alle cookies, der ikke er nødvendige for, at hjemmesiden fungerer, og som bruges til at indsamle brugerdata gennem analyser, annoncer og andet indlejret indhold, kaldes ikke-nødvendige cookies.