fbpx

Art Bubble og Bogforum succes for Forlaget Eudor

Bogforum

Weekendens netop overståede Art Bubble tegneseriefestival i Rundetårn og forrige weekends Bogforum i Bella Center bød på gode erfaringer og pænt salg for Forlaget Eudor, der var til stede begge steder med en 9 m2 stor stand. Her blev der solgt børnebøger, tegneserier og originaltegninger af Sussi Bech og Frank Bruun Madsen.

Bogforum.

På Bogforum var især bøgerne og originaltegningerne i høj kurs, mens publikum på Art Bubble naturligt nok især gik efter tegneserierne – særligt var Dalila den Drevne, den seneste Eks Libris samling og kultklassikeren Mis med de Store Kugler populære, men også Sussi Bechs Nofret-album fandt nye læsere.

Art Bubble signeringer: Fotokavalkade

Sussi havde i det hele taget en travl weekend i Rundetårn med at signere og tegne i folks bøger. Mange lagde vejen forbi Christian IV’s bygningsværk og kæmpede sig op ad sneglegangen for at fortælle, at de nød den ugentlige Eks Libris-stribe i Weekendavisen, at de havde læst Nofret eller Kurt Dunder, siden de var små, eller købte den første Gustav-bog (der i øvrigt snart er udsolgt) for at se, om det skulle være noget for deres børn.

Vi har samlet en lille fotokavalkade fra Art Bubble herunder, og hvis du vil se flere af Sussi og Franks signeringstegninger, kan du besøge Frank Bruun Madsens facebook-side. Der er der også masser af fotos af selve festivalen.

Messeplaner for 2018

Begge messer endte i økonomisk plus, så Forlaget Eudor vender tilbage til Bogforum i 2018. Om det bliver i børne- eller voksenområdet, er endnu ikke besluttet. Og i slutningen af september 2018 er vi også med, når Art Bubble slår dørene op til en ny omgang; denne gang i DOKK1 i Aarhus.

Men allerede 6.-8. marts i det nye år kan du møde os og vores børnebøger, når Forlaget Eudor sammen med Sussi Bech og Frank Bruun Madsen deltager i Danmarks Læringsfestival 2018 med egen stand.

Vi ses! Og tak til alle dem, der lagde vejen forbi os på Bogforum og Art Bubble.

Lørdag før festivalstart på Art Bubble.
Lørdag før festivalstart på Art Bubble.

Også den nye Eks Libris blev signeret Art Bubble.
Også den nye Eks Libris blev signeret Art Bubble.

Fra Sverige kom Jimmy Wallin og Joakim Gunnarsson, der købte en originaltegning af Nofret.
Fra Sverige kom Jimmy Wallin og Joakim Gunnarsson, der købte en originaltegning af Nofret.

Sussis ungdomsværk, Dalila den Drevne.
Sussis ungdomsværk, Dalila den Drevne.
Nogle købte alle album i Nofret-serien på Art Bubble eller havde taget albummene med hjemmefra for at få dem signeret.
Nogle købte alle album i Nofret-serien på Art Bubble eller havde taget albummene med hjemmefra for at få dem signeret.
Mis med de Store Kugler var populær.
Mis med de Store Kugler var populær.
Kurt Dunder af Frank Madsen.
Kurt Dunder af Frank Madsen.

Originaltegningerne af Sussi Bech og Frank Bruun Madsen blev studeret grundigt.
Originaltegningerne af Sussi Bech og Frank Bruun Madsen blev studeret grundigt.
Stine Spedtsberg kiggede forbi.
Stine Spedtsberg kiggede forbi.
Frank signerer Kurt Dunders korte bedrifter: Den månesyge mumie
Frank signerer Kurt Dunders korte bedrifter: Den månesyge mumie
Sussi signerer Nofret: Den sidste Minos
Sussi signerer Nofret: Den sidste Minos