Cand. phil. Annette Lerstrup ærgrer sig indledende over, at Slave i Levanten ikke er den fortsættelse på bind 12, hun med længsel har ventet på, hvorefter hun konstaterer, at der “er løbet meget blæk i pennen” siden det første Nofret-album udkom i 1986, og at Nofret “er vokset fra en fjaset teenager i Flugten fra Babylon til kvinde i denne ‘prequel’, som nævnt både i streg og handlekraft.”
Efter læsningen af Gravrøverens lærling spørger Lerstrup: “Kommer der mon flere historier om Nedjem & co? Min indre 13-årige følte sig i hvert fald underholdt. Som i Nofret er fakta på plads, og illustrationerne er fine og detaljerede.”