OBS: Denne artikel handler om Bogforum 2023 – klik her for at læse om Forlaget Eudors aktiviteter på Bogforum 2024.
Der udgives alt for få tegneserieaviser i Danmark, men det gør Forlaget EUDOR nu noget ved.
I den kommende weekend på Bogforum udkommer nemlig første nummer af COMICS Magasinet, en gratis 24 siders avis i tabloidformat.
Premierenummeret er et sandt overflødighedshorn:
- Mumier, mavedans og mord i Egypten: Sussi Bech fortæller om baggrunden for tegneserien “Aida Nur” – og hvorfor den nu udkommer i en omtegnet og nyfarvelagt udgave
- Ingo Milton demonstrerer, hvordan du kan genskabe H.C. Ørsteds elektromagnetiske forsøg – med citroner!
- Fold-selv-julebog: Fold midtersiderne til julekalenderbogen “Mis med de store julekugler”
- Kort nyt: “Aida Nur” udkommer i Estland, Sussi og Frank tegner tog, Anja C. Andersen er vild med Nofret m.m.
- Når Jens OIaf Pepke Pedersen ikke laver tegneserier, forsker han i rumvejr på Grønland
- Interview med Simon Petersen om at bo i Esbjerg og lave tegneserier – og smugkig på hans næste graphic novel
- Udgivelser i 2024: Vi løfter sløret for en håndfuld af næste års udgivelser
.
COMICS magasinet udkommer 1-2 gange årligt og du kan få den gratis på messer. Den vedlægges også, når du bestiller fra vores webshop (hvis det ikke koster os ekstra porto). Du kan også hente den som PDF her.
Næste nummer kommer i forbindelse med Copenhagen Comics 2024.