Oktober er en stor udgivelsesmåned for Eudor:
208 x 278 mm
232 sider
Hardcover
289,00 DKK
Men også på tegneseriefronten er der spændende nyt:
Peter og Perle 3: Havuhyrer, luftbiler og pirater
Den samlede udgave af Werner Wejp-Olsens klassiske børnetegneserie fra 1960’erne, Peter og Perle, er nået til bind 3. Dermed er vi halvvejs i udgivelsen af denne tegneserieklassiker, der var Werner Wejp-Olsens debut som tegneserieskaber. Fra 1966 til 1972 kunne Jyllands-Postens læsere dagligt følge den lille, fiffige dreng og hans firpotede følgesvends oplevelser på avisens tegneseriesider.
Peter og Perle-tegneserien huskes stadig af mange for dens humor, action og mange James Bond-inspirerede handlingselementer. 1960’erne var en tid med forkærlighed for megalomaniske skurke, der planlagde at overtage verdensherredømmet fra deres baser i udslukte vulkaner og med alt det nyeste indenfor laserkanoner, undervandsbåde og smart elektronik.
Det er muligt at bestille abonnement på serien ved at skrive til post@eudor.dk. Så får du automatisk en mail fra os om betaling, når der er et nyt bind på vej. De to første bind kan bestilles her.
240 x 200 mm
196 sider
Softcover m/ flaps
DKK 249,00
Rolands univers: Naturvidenskab i børnehøjde
Lær om videnskab – på den sjove måde!
Tag med lille Bohr, frøken Lehmann og professor Roland på rejse til Mars, til fortidens dyreliv eller tilbage til universets begyndelse.
I 1922 fik den verdensberømte danske fysiker Niels Bohr Nobelprisen i fysik for sin revolutionerende atommodel. Borhs og andre geniale videnskabsmænds opdagelser betyder, at vi i dag for eksempel har computere, lasere og GPS.
I tegneserien Rolands Univers ser vi på naturen med den samme nysgerrighed, som Niels Bohr var kendt for – med barnets øjne og troen på, at verden er fuld af fantastiske opdagelser.
Rolands univers er kendt fra Videnskabsår22.
230 x 200 mm
56 sider
Hardcover
DKK 149,00
3 spændende oktober-udgivelser fra Eudor.