fbpx

Anmelder om Nofret 13: “Skyhøj kvalitet. En værdig afslutning på serien.”

Det er altid med en vis spænding, man afventer anmeldelsen fra bibliotekernes lektøranmelder. Men det sidste bind i Sussi Bechs prisbelønnede serie om prinsessen Nofrets eventyr i det gamle Egypten får alle de roser med på vejen, der overhovedet kan tænkes.

DBCs anmelder, Martin W. Hansen, er nemlig ovenud begejstret for Sussi Bechs nye Nofret-album:

“Forfatteren har altid være afsender af skyhøj kvalitet, og dette album er ingen undtagelse. Det er en nydelse at have i hånden, at læse sig igennem og en stor tilfredsstillelse at opleve slutningen på Nofrets rejse, efter at have fulgt hendes eventyr i så mange år. Serien er en klassiker på vore tegneseriehylder og har været det længe. Dette bind er en værdig afslutning på serien,” skriver han og slutter af:

“Anbefales uforbeholdent til anskaffelse.”

Vi kan kun være enige og takker for de flotte ord.

Det nye Nofret-album

"Tutankhamon" er titlen på det 13. og sidste bind i Sussi Bechs tegneserie om Nofret
“Tutankhamon” er titlen på det 13. og sidste bind i Sussi Bechs tegneserie om Nofret

“Tutankhamon” er det 13. og sidste bind i Sussi Bechs prisbelønnede tegneserie om den minoiske prinsesse Nofrets oplevelser i Egypten på farao Akhnatons tid.

Akhnatons forsøg på at indføre Aton som den eneste sande gud i Egypten har kastet landet ud i en krig mellem Aton-tilhængere og tilhængere af Egyptens gamle guder. Under ledelse af Amons ypperstepræst Khaemwese gør indbyggerne i byen Memphis – Egyptens gamle hovedstad – oprør, og Akhnaton belejrer byen i håb om at knuse opstanden. Med sig har han sin hustru Nefertiti og den lille kronprins Tutankhaton, men familieidyllen er brudt efter Akhnatons forsøg på at skaffe sig af med sin magtfulde svigerfar Eje.

LÆS OGSÅ: 10 ting du ikke vidste om Sussi Bechs Nofret

Da denne vender tilbage, begynder tingene at gå skævt for Egyptens kætterkonge, og en desperat plan må sættes i værk for at skaffe den unge kronprins Tutankhaton i sikkerhed, inden Eje og Nefertiti får fat i ham. Nofret får betroet opgaven med at bringe sin nevø i sikkerhed, men det udvikler sig hurtigt til en hektisk flugt ned gennem Nildalen med Nofret og Tut er de jagede, og Eje og hans trofaste soldater som jægerne.

En side fra "Tutankamon".

Køb hele Nofret-serien som samleværk

Nofret tegneserien komplet bind 1-13 + Slave i LevantenMed det nye Nofret-album “Tutankhamon” har Sussi Bech fuldført sin prisbelønnede tegneserie om den minoiske prinsesse Nofrets oplevelser i oldtidens Egypten.

“Nofret” tegneserien er en af de mest populære og solgte danske tegneserier i nyere tid,. Alle 14 historier er nu tilgængelige som et pragtfuldt 6-binds samleværk fra Forlaget Eudor.

Generationer af læsere har nydt serien, siden den debuterede i Berlingske Søndag i 1985. Mange kan historierne udenad.