NEDJEM er i lære hos førsteskriveren User. De arbejder på faraos grav i Kongernes Dal. Det er en stor ære, men det har også sin pris at være i lære hos User. Nedjem kan stadig mærke gårsdagens lussing.
EN DAG følger Nedjem efter User og opdager, at hans mester stjæler fra en af de andre kongegrave. For sent opdager Nedjem, at han har tabt sin skriveæske i den forbudte grav. Finder vagterne den, er han dødsens!
Efter bøgerne om Aziru er Sussi nu klar med sin næste historiske roman for større børn.
“Gravrøverens lærling” er en thriller og kærlighedshistorie, der foregår i Ramses den 3.s Egypten – og med Kongernes Dal som baggrund. Sussi har selvfølgelig også illustreret historien med stemningsfulde og dramatiske tegninger fra det gamle Egypten.