Sussi Bechs tegneserier kredser om emner som oldtid, Mellemøsten, kvinder og deres kamp for at klare sig i en verden domineret af mænd.
Når Bogforum 2019 åbner dørene i Bella Center fredag den 15. november, bliver Sussi interviewet af Søren Vinterberg om disse emner på Scene 2. Eventen ligger i tidsrummet 11.45 – 12.30.
Det sker i anledning af udgivelsen af “Sussi Bechs samlede værker”, der i 7 luksusbind samler alle Sussis klassiske tegneseriealbum med Nofret, Aida Nur, Dalila den Drevne, Zainab m.fl
Søren Vinterberg er journalist på Politiken og tidligere litteraturredaktør sammesteds. Han er dansk mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, har oversat en lang række tegneserier og har anmeldt tegneserier gennem over 40 år.
Tilmeld din interesse på eventens facebook-side.
Køb billetter til Bogforum.
Signering
Efter interviewet kan du træffe Sussi i Forlaget Eudors stand (B4-012) og få en signatur og en lille tegning i “Sussi Bechs Samlede Værker” og det helt nye Nofret-album “Slave i Levanten”.