fbpx

“Sussi Bech er en tegneseriekunstner i verdensklasse”

tegneserier-nofret-sussi-bech

“En yderst velkommen genudgivelse af den prisbelønnede tegneserie om den ukuelige og selvbevidste minoiske prinsesse Nofret og hendes eventyrlige liv,” skriver bibliotekar Jytte Kjær Schou i sin anmeldelse af Sussi Bechs Samlede Værker bind 3 og 4, som Litteratursiden.dk bringer i denne uge.

LÆS OGSÅ: Stor ros til Sussi Bechs Samlede Værker i Weekendavisen

“Illustrationerne er flotte og fyldt med detaljer og ifølge eksperter helt i overensstemmelse med de arkæologiske fund. Historierne følger stort set de historiske perioder med enkelte tidsforskydninger. De er uhyre underholdende, fyldt med dramatik og med indslag af humor.”

sussi-bech “Tegneseriekunstner i verdensklasse”

“En stor fordel ved serien er Sussi Bechs egne fyldige kommentarer, der fortæller om de historiske perioder og viser tidligere skitser og hendes arbejdsmetoder. Sussi Bech er en tegneseriekunstner i verdensklasse, og hendes heltinder er bestemt et bekendtskab værd.”

Litteratursiden.dk er bibliotekernes website om litteratur.

Dalila den Drevne udsolgt

Anmeldelsen kommer samtidig med, at 1. bind af Sussi Bechs Samlede Værker, “Dalila den Drevne”, nu er totalt udsolgt fra forlaget. Et nyt oplag er under forberedelse og udsendes samtidig med bind 5, der udkommer til september.

Indtil da kan “Dalila den Drevne” stadig fås i tegneseriebutikkerne Faraos Cigarer, Fantask, Fyns Antikvariat og Stribeladen,  så længe lager haves.

-17%
Original price was: 299,00 kr..Current price is: 249,00 kr..