fbpx

Mød Eudor på Comic Con Copenhagen 5.-6. maj!

Comic Con Copenhagen

Første weekend i maj slår Comic Con Copenhagen dørene op for to dage med tegneserier, cosplay, computerspil og film. Som noget nyt har festivalen samlet en masse tegneserie-relaterede aktiviteter i området Comic Village.

Tegneserier, børnebøger og originaltegninger til salg

I Forlaget Eudors 9 m2 store hjørnestand kan du møde Sussi Bech og Frank Madsen, der hele weekenden sidder og signerer deres tegneserier og bøger, som du kan købe til messepriser.

Du kan også kigge i mapperne med håndlavede originaltegninger og akvareller og finde udsmykning til væggene derhjemme.

Messepremiere på Aida Nur

Copenhagen Comic Con bliver den første messe, hvor du kan købe den nye luksusudgave af Sussis “Aida Nur”, som vi udgiver 30. april. “Aida Nur” er 2. bind i luksussamleværket Sussi Bechs Samlede Værker og hvis du ikke allerede har 1. bind, “Dalila den Drevne”, kan du selvfølgelig også købe det på Comic Con Copenhagen.

Der er også gode priser på tegneserierne “Dalila den Drevne”, “Nofret”, “Kurt Dunder”, “Eks Libris” og børnebøgerne om “Gustav og Raketbroderskabet” og “Aziru”.

Festivalen afholdes i Forum Copenhagen, Julius Thomsens Pl. 1, 1925 Frederiksberg C. Der går metro lige til døren.

Lørdag den 5. maj er festivalen åben fra 9.00 til 19.00. Søndag den 6. maj er festivalen åben fra 9.00 til 18.00.

Mød også …

Udover Forlaget Eudor kan du i Comic Village finde Afart, Svend Høgh, Comic Factory, Comicgarden, Disneyana +, Fantask, Foreningen Danske Tegneserieskabere, Forlaget Cobolt, Forlaget Fabel, Forlaget Fahrenheit, Forlaget Faraos Cigarer, Forlaget Forlæns, High Heels Society og Komikken.dk.