fbpx

Folkeskolen.dk skriver om fejden mellem Ørsted og Grundtvig

Fejden mellem H.C. Ørsted og Grundtvig beskrives i ny tegneserie fra Forlaget Eudor

Lærernes fagblad FOLKESKOLEN sætter nu fokus på forfatterne i Litteraturkanonen i en ny artikelserie.

Den første artikel handler om salmedigteren N.F.S. Grundtvig. Pernille Aisinger interviewer i den forbindelse Jens Olaf Pepke Pedersen, en af forfatterne bag tegneserien Ørsted – han satte strøm til verden. Han kan fortælle, at H.C. Ørsted og Grundtvig lå i uforsonlig disput livet igennem:

“Striden starter for alvor i 1813, hvor Grundtvigs far døde, og han i sin fars papirer finder noget, som han fortolker som en spådom om nutiden på grundlag af bibelcitater. Han udgiver derfor et spådomsskrift, og Ørsted benytter det som en anledning til at skrive en anonym anmeldelse i Dansk Litteratur-Tidende, hvor han ikke blot anmelder Grundtvigs udgivelse, men også går voldsom til angreb på Grundtvig. ‘Det er i strid med al fornuft” og “Han må have fundet sit synspunkt i drømme eller på vej til hospitalet”, skriver han”.

Du kan læse hele artiklen og interviewet med Jens Olaf i FOLKESKOLEN her.

Polemisk og aggressiv Grundtvig

Vi har tidligere skrevet om uenigheden mellem Grundtvig og Ørsted her i bloggen:

“Under forarbejdet til tegneserien var Ørsteds strid med Grundtvig noget af det, der overraskede mig mest,” sagde Jens Olaf Pepke Pedersen i foråret 2020.

“I dag har vi billedet af Grundtvig som den milde, rummelige og poetiske teolog, men i hans tidlige år var han særdeles polemisk og aggressiv overfor sine modstandere. Ørsted og Grundtvig havde en strid, som varede i flere år, og som blandt andet drejede sig om forholdet mellem tro og viden. Grundtvigs verdensbillede var sort-hvidt, og han kastede sig derfor ind i kampen med både personlige angreb og voldsomme skældsord, ligesom han i øvrigt også brugte mange ufine retoriske kneb. Ørsted fremstår i debatten som den mere rationelle, men han kunne dog også være perfid, som når han skrev, at Grundtvig ‘måtte have valgt sit standpunkt på vejen til hospitalet’. Heldigvis husker vi i dag mest Grundtvig for hans talrige salmer og sange, der står som et stærkt symbol på, hvad det vil sige at være dansk.”

LÆS OGSÅ: H.C. Ørsted og elektromagnetismen

Læs mere i tegneserien om Ørsted

Du kan læse mere om fejden mellem H.C. Ørsted og N.F.S. Grundtvig i tegneserien Ørsted – Han satte strøm til verden, som Forlaget Eudor har udgivet i anledning af 200-året for opdagelsen af elektromagnetismen.

#HCØ2020