“5 killinger” er en helt ny, dansk billedbog af Jan Mogensen.
Historien: Der var engang en gammel dame, der havde en kat, der fik fem killinger. »Det er alt for mange killinger at passe,« sagde den gamle dame. »Vi sætter dem ud i en kasse på fortovet. Så kan folk tage en killing med hjem, hvis de vil.«
En herlig og rørende historie om fem killinger, der pludselig må klare sig selv. En god højtlæsningsbog, hvis familien har kat eller tænker på at anskaffe sig én.
Hardcover, 21,4 x 21,4 cm, 32 sider + omslag. Pris kun 229,50 DKK.
LÆS OGSÅ: 13 nye e-bøger fra Eudor
Om Jan Mogensen
Jan Mogensen, dansk illustrator og forfatter født 1945 i Malmø. Autodidakt.
Hans debut var billedbogen “Har du sovet godt, Bamse?” (1981). Har siden skrevet og illustreret en lang række billedbøger for børn. Forfatter til teaterstykkerne “Lykkens Æbletræ”, “Rita i Raseriskoven” og “Når du ser et stjerneskud”. Sidstnævnte er “en moderne fusion af Juleevengeliet og Et Juleeventyr”, der siden 1994 har været Anemone Teatrets julestykke. Hans bøger er oversat til 20 sprog og udgivet i USA, Canada, England, Frankrig, Spanien, Tyskland, Korea, Japan og Kina.
LÆS OGSÅ: 5 af Jan Mogensens BAMSE-billedbøger er nu udgivet som e-bog
Jan Mogensen har modtaget Burg-Wissem prisen (1982), Kulturministeriets Initiativpræmie (1986 og 1988), Kulturministeriets Illustratorpris (1987) og Carlsens Fortællefantorden (2001).
Forlaget Eudor har udgivet fem af Jan Mogensens Bamse-bøger og en række af hans billedbøger som e-bøger og flere er på vej.
Ud over “5 killinger” har vi også udgivet billedbogen Zuccinis Dyreorkester i trykt udgave.