Nofret,Tegneserier
10 ting du ikke vidste om Sussi Bechs “Nofret” tegneserie
jun
Med det nye Nofret-album “Tutankhamon” har Sussi Bech fuldført sin prisbelønnede tegneserie om den minoiske prinsesse Nofrets oplevelser i oldtidens Egypten.
“Nofret” tegneserien er en af de mest populære og solgte danske tegneserier i nyere tid,. Alle 14 historier er nu tilgængelige som et pragtfuldt 6-binds samleværk fra Forlaget Eudor.
Men vidste du, at “Nofret” tegneserien har fans i Indonesien? At hendes søster hænger på Glyptoteket? Og at Nofret har smidt tøjet for Dansk Ægyptologisk Selskab, den danske mavedanserforening og tekstilforskningscentret på Leiden Universitet?
Denne artikel sætter spot på nogle af de mere obskure detaljer i Nofrets udgivelseshistorie. De fleste af historierne i det følgende er hentet fra det omfattende ekstramateriale bagest i de fire samlebind med Nofret.
1. Nofret skulle egentlig have heddet Nefer
Da danskerne mødte Nofret for allerførste gang, skete det ikke i album-format. Og Nofret hed ikke Nofret.
Nofret fik nemlig allerede i 1985 sin debut som ugentlig tegneserie i Berlingske Søndag – på avisens “kulørte side”, hvor også Splint & Co. og andre seriefigurer slog deres folder. Og de første søndage stod der “Nefer af Sussi Bech” over striberne.
“Jeg ville gerne have et pigenavn, som var let at udtale. I bogen Sinuhe egypteren af den finske forfatter Mika Waltari er der en træsk kvinde, som hedder Nefernefernefer. Det betyder »smuk«. Jeg valgte navnet efter Nefertiti, men for enkelhedens skyld fjernede jeg »titi«. Så serien debuterede i Berlingske Søndag under titlen »Nefer«,” fortæller Sussi i efterordet til “Nofret – Samlede historier I”.
“Efter at tegneserien havde kørt nogle uger i avisen, ringede en ældre kvinde mig op en sen aften. Hun ville lige påpege, at hendes familie havde købt navnet Nefer med eneret. Hun underholdt mig med, at hun havde taget navnet fra netop Mika Waltaris roman, og at ingen andre måtte bruge det. Hun fortalte med stolthed, at hun skam havde kørt sag mod en frisørsalon af samme navn og også havde forsøgt at stoppe cykellygteproducenten Nefas brug af deres firmanavn. Det var dog ikke hende, jeg skulle bekymre mig om, beroligede hun mig, men derimod hendes mand, som var meget nidkær omkring andres brug af navnet.
Oplevelsen var ubehagelig, og snart kontaktede hun Forlaget Carlsen og truede med fogedforbud. Forlaget fik hurtigt kolde fødder og bad mig finde på et nyt navn. Jeg valgte derfor et mindre mundret navn, Nofret, der til gengæld er et rigtigt oldegyptisk pigenavn.”
2. Nofret fik fødselshjælp af Jakob Stegelmann
I 1980erne var det af afgørende betydning for udgivelsen af en dansk tegneseriealbum i farver, at serien først blev bragt i en avis eller et ugeblad. Det var nemlig så dyrt for forlaget at scanne farvelægningerne og producere trykfilmene, at det var nødt til at have del i indtægten fra avispublicering. Tegneserien “Valhalla” blev således finansieret gennem den ugentlige publicering i Billed-Bladet.
Sussis debut-album “Zainab” lå derfor “brak”, som forlægger Arne Stenby kontant formulerede det, på forlaget Interpresse i flere år, indtil Berlingske Søndag pludselig meldte sig som interesseret.
“Min redning blev Jakob Stegelmann, der havde gode kontakter på Berlingske. På hans opfordring købte de Zainab – og senere Nofret – til publicering i søndagsavisen. Dét satte det afgørende skub i processen. Nu var Interpresse alligevel interesseret i en albumudgivelse, ja, faktisk ringede de uopfordret og mindede mig om, at vi havde en (mundtlig) aftale. Hurtigt derefter sendte de en kontrakt, og efter års usikker venten på sidesporet udkom Zainab endelig på Interpresse i 1985. Første oplag på 10.000 eksemplarer var udsolgt på tre uger.”
Og da “Zainab” var slut i Berlingske, var det også Jakob Stegelmann, der ringede og sagde, at nu skulle Sussi altså se at komme ind med sin næste tegneserie – Nofret – til Berlingske. Derefter kørte Nofret uafbrudt som tegneserie i Berlingske i seks år og syv album.
Jakob Stegelmann er i dag nok mest kendt for tv-programmerne “Så er der tegnefilm”, “DisneySjov” og “DR Troldspejlet”, men har også været igangsætter på f.eks. “Valhalla”-tegnefilmen.
3. Nofrets søster hænger på Glyptoteket
Nofrets søster, Kiya, møder vi allerede i »Flugten fra Babylon«, hvor hun og Nofret har mere travlt med at skændes på en kæntret robåd end med at bekymre sig om den truende pirat-fare i horisonten. De er et typisk teenagesøskendepar, som man møder dem i enhver børnefamilie.
Senere, i »Kætterkongens hof«, er de begge vokset og modnet på hver deres måde. Kiya er blevet indlemmet i faraos harem og er mor til Akhnatons førstefødte søn, Tutankhamon. Men Kiya føler sin position truet af Nefertitis voksende magt. Kiya er ambitiøs og ærgerrig. Koste hvad det vil, selv hendes ægtemands liv.
Kiya er en historisk person og en af farao Akhnatons hustruer – og et af de bedste portrætter af hende finder vi faktisk på Glyptoteket i København, der også forhandler Nofret i muséets flotte butik.
4. Nofret begyndte sin karriere som marsmand
Da det første bind i Nofret-serien, »Flugten fra Babylon«, skulle scannes, valgte forlaget Carlsen af uransagelige årsager et mærkeligt, lille, uprofessionelt reprofirma i Spanien, som de ikke havde benyttet tidligere.
“Alle siderne kom tilbage fuldkommen kakifarvede,” fortæller Sussi. “Selv de områder, der i min farvelægning var kridhvide, fremstod grumsetgrønne. Nofret lignede en marsmand, og det gjorde resten af figurerne også.
I stedet for at kræve en ommer satte forlaget en af deres egne tegnestuefolk til at kratte rasterprikker væk i den blå trykfilm, så figurernes øjne og tænder nu fremstod hvide, og de fleste (men langt fra alle) hudfarver blev hudfarvede i stedet for armygrønne. Med det resultat, at også figurer med mørk hud kom til at ligne danske blegfise. Hvis det endelig skulle løses på den måde, ville jeg have foretrukket at gøre det selv. Men ligesom med Nefer-affæren fik jeg at vide, at jeg ikke skulle blande mig. Assistenten klemte på med opgaven og fandt på eget initiativ på at tilføje en selvlysende rød tunge inde i munden på alle figurerne.”
Trods alle disse problemer blev »Flugten fra Babylon« overmåde godt modtaget. Og de følgende bind blev scannet efter alle kunstens regler.
Først i 2018 blev »Flugten fra Babylon« nyindscannet og genudgivet med de rigtige farver, da Eudor udgav “Nofret – Samlede historier I”, hvor den første Nofret-historie indgår.
5. Nofret (og Sussi) har engang illustreret en hel sektion i Weekendavisen
I det mere konservative Danmark er den slags fantasifulde tiltag nærmest utænkelige – og dog: I sommeren 1992 bad Weekendavisens litteraturredaktør Bo Bjørnvig faktisk Sussi Bech om at gennemillustrere avisens bogtillæg:
“Sommeren 1992 bad Weekendavisen mig om at illustrere hele avisens bogtillæg i uge 33. De seks illustrationer havde skriftens og Egyptens historie som ledetråd. En sjov opgave og et kærkomment skulderklap. 17 år senere skulle bogtillægget blive min primære arbejdsgiver med tegneserien »Eks Libris«.”
Forsiden af Weekendavisen Bøger viste Nofret, der henslængt på en divan skriver på et papyrus, og tillæggets øvrige illustrationer er også tegnet af Sussi.
6. Nofret har hilst på Carl Barks
Sussis allerstørste forbillede indenfor tegneserien er Carl Barks, der stod bag hendes barndoms Anders And-historier. Kampen om ugens nye Anders And-blad var hård i barndomshjemmet, hvor alle tre søstre ville læse bladet før de andre. Og hvis et blad med en elsket historie forsvandt og blev væk, var savnet så stort, at Sussi i et enkelt tilfælde gentegnede det sidste, manglende afsnit af historien »Onkel Joakim og Mayakejserens krone« efter hukommelsen.
Også da Sussi tegnede et halvt hundrede billedbøger med Kaj og Andrea for Danmarks Radio, brugte hun inspirationen fra Carl Barks.
“Den første og allerstørste inspiration må siges at være Carl Barks og alle hans vidunderlige historier om Anders And. Nu, hvor jeg hver aften har lejlighed til at genlæse dem for min søn, konstaterer jeg gang på gang, at de overhovedet ikke har tabt i værdi siden min egen barndom. Han forstår ikke det hele, men han ler på de rigtige steder og vil kun have Barks-historierne læst højt. Det er tegneseriekunst på et højt plan, når historierne kan holde sig friske efter 50 år.
Da Barks var i Danmark i 1994, fik jeg lejlighed til at møde ham på Det Kulørte Bibliotek og få hans autograf. Det er nok den eneste autograf, jeg gider samle på.”
I forbindelse med Carl Barks’ besøg i København lavede Sussi en hyldesttegning til sit gamle idol, hvor Nofret møder Anders And. Den blev trykt i Ekstra Bladet sammen med en række andre tegneres hyldest til Carl Barks.
7. Nofret har også fans i Indonesien
Nofret har været udgivet i Frankrig, Belgien, Holland og Sverige. Det kan man læse om i efterordet til “Nofret – Samlede historier II”.
Men også så langt væk som i Indonesien er der læsere af Nofret-tegneserien. De to første bind blev nemlig udgivet på indonesisk af forlaget Pustaka Sinar Harapan i 1991.
Kontakten til det indonesiske forlag var kommet i stand takket være redaktør på Interpresse, Helle Nielsen. På en ferie tog hun en stak Nofret-album under armen og fik solgt serien til udgivelse.
De to bind af Nofret, »Lari Dari Babylonia« og »Permaisuri Amon«, handles stadig antikvarisk på nettet, og Sussi modtog for nylig en henvendelse fra en indonesisk fan, der bad om en tegning af Nofret.
8. Nofret har været lykkens gudinde i Ekstra Bladet
I midten af 1990erne havde Ekstra Bladet daglige trækninger i avisens bingospil, hvor skiftende kendte danskere trak dagens lykkenumre.
En dag blev det også Nofrets tur, og læserne kunne i Sussis streg se den egyptiske prinsesse grave dybt i tombola-tønden for at gafle eventuelle præmier til sig selv.
9. Nofret har smidt tøjet for Dansk Ægyptologisk Selskab, den danske mavedanserforening og tekstilforskningscentret på Leiden Universitet.
Nofret er oftest ganske kysk og ærbar i tegneserierne, men enkelte gange har hun smidt tøjet — og altid i en god sags tjeneste.
Nofret optrådte for eksempel på slap line, da Dansk Ægyptologisk Selskab i 1998 fyldte 20 år:
“Til jubilæumsfesten havde egyptolog Mette Viking skrevet et hyldestkvad om Egyptens gamle guder, som hun deklamerede for forsamlingen, mens mine fjollede tegninger rullede henover storskærmen,” erindrer Sussi.
Også Foreningen for Orientalsk Dans‘ medlemsblad »Orientalsk Dans«, der blev redigeret af Alice Oppenheim, havde glæde af Nofret, der optrådte som mannequin, når det færdige resultat skulle vises frem på bladets modesider, »Cairo Mode«, som Sussi skrev og illustrerede. Her fik læserne opskrifter på, hvordan man syede sine egne dragter og kostumer.
Endelig optrådte Nofret som mannequin i videnskabens tjeneste, da hun i en række tegninger viste, hvordan man iførte sig forskellige af oldtidens klædedragter. Sussi lavede tegningerne i 1992 på opfordring af dr. Gillian Vogelsang fra Textile Research Centre (Leiden Universitet), men det planlagte fælles bogprojekt blev aldrig til noget. Man kan se nogle af tegningerne i “Nofret – Samlede historier III”.
10. Betonklods betød slut med Nofret i Ekstra Bladet – og goddag til Hans Engell
I 1999 blev Nofret-tegneserien solgt af PIB Copenhagen til publicering i Ekstra Bladet. Ekstra Bladets plan var, at tegneserien skulle gå med en side i farver i avisens lørdagstillæg, indtil alle historier var bragt. Tidligere havde avisen med stor succés trykt Claus Deleurans “Illustreret Danmarks-Historie for Folket”, og den bragte også regelmæssigt tegneserieanmeldelser af journalist Hans Bjerregaard.
På det tidspunkt arbejdede Sussi med bind 10, »Kiya«, så indtægten de næste år syntes sikret – og dermed en økonomisk bund under produktionen af nye bind i serien. Men skæbnen ville det anderledes.
Få år tidligere var formanden for Det Konservative Folkeparti, Hans Engell, efter en middag med den konservative folketingsgruppe kørt ind i en betonklods på Helsingørmotorvejen med en alkoholpromille på 1,37. Efter et par år på Folketingets bageste række blev han den 16. maj 2000 hentet ind som ny chefredaktør på Ekstra Bladet og erklærede, at fremover skulle Ekstra Bladet fokusere på det politiske stof. Ud røg det meste af kulturstoffet, heriblandt Nofret.
Så man kan sige, at Danmarkshistoriens mest berygtede betonklods paradoksalt nok endte med at være mere skæbnesvanger for Nofret end for Hans Engell.
FRANK MADSEN
Bestil Nofret-tegneserierne af Sussi Bech:
For børn 8+ år
